5-dages forløb om at finde dig selv – igen
I dette forløb guider Cédric dig til tillid, nærvær og stabilitet ved hjælp af traditionel og let anvendelig yoga visdom. Forløbet indeholder guidede yogasekvenser, meditationer, åndedrætsøvelser og refleksioner, samt et forslag til hvordan du kan mærke din kerne i din hverdag.
Forløbet er tænkt som en 5-trins program, fra Dag 1 til Dag 5, men du kan selv bestemme hvor hurtigt du ser videoerne – på 5 dage, 5 uger eller mere. Videoer ligger på YouTube (privat link) og er netop tilgængelige, når du vil, og så mange gange du vil.
Her er et oversigt over de 5 videoer samt et lille bonus:
Dag 1 | Find Centrum | 16 min |
Dag 2 | Stabilitet | 60 min |
Dag 3 | Fordybelse | 20 min |
Dag 4 | Tillid | 70 min |
Dag 5 | Læring fra dit Centrum | 20 min |
Bonus | Implementering i dit liv | 20 min |
På den her side kan du læse mere om forløbet. Den første video, “Dag 1 – Find Centrum“, er en kortvarig meditation på 16 min, som du kan se her og spille igen og igen – helt gratis.
Hvis du har lyst til at have adgang til hele forløbet og bruger det så længe du lyster, så venligst klik her (eller nedeunder) og følg betalingslinket.
FÅ ADGANG TIL HELE FORLØBET
Halvdelen af omsætning fra dette salg går til en velgørenhed, der bringer mere velvære og sundhed i vores liv og verden. Udover det, doneres en procentdel af HeartWises overskud altid til velgørenhed.
Mere om forløbet
I dette forløb bliver du introduceret for en serie af øvelser med fokus på din kerne. Formålet med forløbet er at give dig en helhedsoplevelse af din kerne, som du kan bruge i din hverdag fremover; som et indre ”go-to place”, du kan besøge, når du har brug for en timeout fra omverdenens krav og forventninger og at finde dig selv igen.
Forløbet varer 5 dage med daglige guides på 20 min. og op til en times tid. Du føres igennem et sammenhængende forløb, der hver dag bygger ovenpå gårsdagens guide gennem en ny kropslig oplevelse af din kerne (de enkelte guides har også værdi som selvstændige praksisser). Som en lille bonus får du også en kort hverdagsguide, der samler hele forløbet i en praksis, som du kan bruge i din hverdag fremover.
Hvad
Forløbet hviler på traditionel yogavisdom; dette i form af en grundide om en menneskelig kerne, som det sted, der rummer dit sande jeg. I dette forløb arbejder vi med kernen, som et sted, hvor du kan finde tillid, nærvær og stabilitet. Forløbet giver dig fysiske og mentale oplevelser af denne kerne og kultiverer din evne til at vende tilbage til den.
Hvordan
Ideen om en kerne kommer fra den mere spirituelle side af yogaens univers. Det er et imaginært sted, men teknikker, praksisser og metoder til at arbejde med den er både kendte og konkrete. Forløbet indeholder guidede yogasekvenser, meditationer og åndedrætsøvelser, ligesom at der arbejdes med visualisering. Yogaen er let dynamisk, hvilket vil sige, at den ene stilling efterfølger den næste i et roligt flow.
Hvorfor
Efter forløbet har du haft en oplevelse med at forene din krop og dit sind i et fokus. Samtidig har du fået en værktøjskasse med praksisser, som du kan bruge til at forbinde dig med følelser af tillid, nærvær og stabilitet. Og sidst, men ikke mindst har du givet dig selv dedikeret tid til din kropslige og mentale velvære.
Hvem
Forløbet er for dig, der er motiveret for at komme i bedre kontakt med dig selv. Du har måske i forvejen stiftet bekendtskab med yoga og er nysgerrig på at undersøge, hvad yoga er mere end bare en fysisk praksis. Du er åben for ideen om, at stilhed og mere krop kan gøre det lettere at se klart og træffe gode beslutninger.
Udstyr
Du skal bruge yogamåtte og en meditationspude. Hvis ikke du har en meditationspude, går det fint med en god pude eller at sidde på en stol. Find evt. yogablok, hvis du har og et tæppe til afspændingen.
Om din guide – Cédric
Cédric Gorinas underviser og tilbyder kurser i yoga, meditation/mindfulness samt privat holistisk coaching og terapi. Han er ph.d. og videreuddannet indenfor yoga og kropsbaseret psykoterapi. Al hans viden, personlige praksis og mange års erfaring danner grundlag for dette forløb om din kerne.
Cédrics overordnede rettesnor er at hjælpe mennesker til øget bevidsthed med fokus på forbindelsen mellem deres krop og sind. Cédric er spirituel anlagt, men når han hjælper mennesker med at finde ind til kernen, er det altid igennem kroppen og forankret i den konkrete og nutidige virkelighed.
Cédric arbejder oplevelsesbaseret, som for ham betyder, at erkendelser skal mærkes. Det handler altså ikke kun om hovedet, men om at opnå en følelse af at vide med kroppen og hele systemet.
Han er oprindeligt franskmand, men bosiddende i Danmark på 15. år. I 2016 lyttede han til sit kald, så han valgte sin karriere som forsker og økonom fra og dedikerede sig 100% til det at arbejde på tværs af menneskers kroppe, sind og hjerte.
Dag 1 – Find dit Centrum (gratis tilgængeligt!)
Vi er på dag 1 i forløbet ”mærk din kerne”, der handler om kroppens midterakse. Første skridt på rejsen handler om at finde ind til dit centrum. Guiden starter i sindet og bevæger sig derfra ind i kroppens midterakse.
Det er en opmærksomhedsøvelse baseret på metoder fra mindfulness, som giver dig en oplevelse af din midterakse. Først er bevægelsen indadgående mod midterlinjen. Derefter ligger fokus på at blive i midteraksen. Hele rejsen får du i en samlet guide, så du skal bare koncentrere dig om at lytte og modtage.
Som med al anden meditation er rolige omgivelser at foretrække. Stående og siddende.
Dag 2 – Stabilitet
Vi er på dag 2 i forløbet ”mærk din kerne”, der handler om kroppens midterakse. Andet skridt på rejsen tager udgangspunkt i kroppen med en fysisk yogasekvens. Fokus er på stabilitet. Guiden hjælper dig med at blive i din krops center og blive der.
Det er en fysisk øvelse baseret på og sat sammen af et udvalg af yogaens asanas (kropsstillinger), som udføres efter en lille intro om stabilitet. Stillingerne giver hver for sig og sammen en oplevelse af kerne. Guiden afsluttes med en afspænding i kropsstillingen ”savasana”, hvor oplevelsen synker ind.
Fysisk udfoldelse og yogamåtte.
FÅ ADGANG TIL VIDEOEN OG RESTEN AF FORLØBET
Dag 3 – Fordybelse
Vi er nu på dag 3 i forløbet ”mærk din kerne”, der handler om kroppens midterakse. Tredje skridt på rejsen handler om fordybelse og centrering i krop og sind. Til dette gøres brug af en åndedrætsøvelse, som er en tredje vej mod midteraksen. Du vil lære midteraksen endnu bedre at kende
I denne guide gøres der brug af det bevidste åndedræt til at skabe kontakt mellem din krop og dit sind som afsæt til at skabe en indadgående bevægelse mod midteraksen..
FÅ ADGANG TIL VIDEOEN OG RESTEN AF FORLØBET
Dag 4 – Tillid
Du er nu kommet til dag 4 i forløbet ”mærk din kerne”, der handler om kroppens midterakse. Fjerde dag handler om komme ind i midteraksen, avle på den og lade den vokse ud af. Hvordan kommer tillid ind?
Denne guide tager udgangspunkt i kroppen med en fysisk yogasekvens. I denne guide gøres der brug af dynamisk yogasekvens til at skabe energi og en udadgående bevægelse fra midteraksen og ud.
Fysisk udfoldelse og yogamåtte. Evt. op ad væg
FÅ ADGANG TIL VIDEOEN OG RESTEN AF FORLØBET
Dag 5 – Læring fra dit Centrum
Du er nu kommet til dag 5 i forløbet ”mærk din kerne”, der handler om kroppens midterakse. På femte dagen skal du connecte med din indre visdom og reflektere over, hvad du har oplevet og de centraler læringer, der er kommet ud af det. Og hvor, hvornår og hvordan du kan bruge det fremadrettet
I denne guide skal du reflektere, og til at hjælpe det på bliver du guidet igennem en mindfulness-meditation med indlagt plads til refleksion. Denne guide tager altså udgangspunkt i dit sind.
Siddende på stol, gulv eller meditationspude.
FÅ ADGANG TIL VIDEOEN OG RESTEN AF FORLØBET
Bonus – Implementering og Hverdagsguide
Dette er en bonus guide i forløbet ”mærk din kerne”, der handler om kroppens midterakse. På denne ekstra guide, der hjælper dig med implementere at de nye læringer i din hverdag, får du et par øvelser til bundfældning og coachingråd til hvor, hvornår og hvordan du kan bruge det fremadrettet. Der er også en enkelt simpel guide, du kan bruge, når og hvor end behovet trænger sig på.
Siddende på stol, gulv eller meditationspude.